Tilbage til blog

Arbejdsudleje i Slovenien: brugervirksomhedens pligter

Lejer du arbejdskraft via et bureau i Slovenien, svarer du for sikkerhed, arbejdstid, ligebehandling og løndata. Hvad ZDR-1 og ZVZD-1 kræver af brugeren.

Skrevet af Evroproces d.o.o.
I denne artikel

Vigtigste pointer

Ved arbejdsudleje i Slovenien er bureauet arbejdsgiver, men du som brugervirksomhed har ansvaret for sikkerhed og sundhed, arbejdstid, pauser og hvile, uanset hvad aftalen med bureauet siger. Før arbejdsstart sender du bureauet arbejdsvilkårene, din risikovurdering og korrekte løndata efter den overenskomst, der binder dig. En udlejet medarbejder har hos dig de samme rettigheder og goder som dine egne ansatte, og du hæfter subsidiært for lønnen.

Når du lejer arbejdskraft via et bureau, indgår du ikke en ansættelseskontrakt med medarbejderne. Slovensk ret kalder det udlejning af arbejdstagere til en bruger (zagotavljanje dela delavcev uporabniku): bureauet forbliver arbejdsgiver, og din virksomhed er brugervirksomhed. Så længe medarbejderen arbejder hos dig, har du fire pligter, som ingen kontrakt kan flytte over på bureauet. ZDR-1 er Sloveniens lov om ansættelsesforhold.

  • Sikkerhed og sundhed: den slovenske arbejdsmiljølov (ZVZD-1) behandler dig som arbejdsgiver på dette område.
  • Arbejdstid, pauser og hvile: dem har du ansvaret for, uanset hvad aftalen med bureauet siger (artikel 62 ZDR-1).
  • Ligebehandling: medarbejderen har de samme rettigheder og goder hos dig som dine egne ansatte (artikel 63 ZDR-1).
  • Korrekte løndata: du svarer for de oplysninger, bureauet beregner lønnen ud fra (artikel 62 ZDR-1).

Hvordan arbejdsudleje foregår i praksis, og hvad bureauet tager sig af, beskriver vores side om arbejdsudleje. Nedenfor forklares hver pligt for sig, og til sidst følger en tjekliste til den første uge.

Hvem er brugervirksomhed, og hvad bliver hos bureauet

Brugervirksomheden er den virksomhed, bureauet sender sin medarbejder ud til. Medarbejderen arbejder efter dine anvisninger, og bureauet betaler lønnen (artikel 63 ZDR-1). Før arbejdet begynder, skal du og bureauet indgå en skriftlig aftale om alle tre parters rettigheder og pligter (artikel 62 ZDR-1).

Aftalen fordeler opgaver, men ikke ansvar. ZDR-1 fastslår udtrykkeligt, at brugervirksomheden har ansvaret for sundhedsbeskyttelse, arbejdstid, pauser og hvile, uanset hvad aftalen siger. ZVZD-1 behandler en brugervirksomhed, der modtager udlejede medarbejdere, som arbejdsgiver (artikel 5).

PligtHvemRetsgrundlag
Ansættelseskontrakt, lønberegning og lønudbetaling, sociale bidragbureauetartikel 59 og 61 ZDR-1
Uddannelse og oplæring af medarbejderenbureauet; hvad der sker under udsendelsen, fastlægges i aftalenartikel 62 ZDR-1
Arbejdsanvisninger og ledelse af arbejdetbrugervirksomhedenartikel 63 ZDR-1
Risikovurdering, sikkerhedserklæring, sikker arbejdspladsbrugervirksomhedenartikel 62 ZDR-1; artikel 5, 17 og 18 ZVZD-1
Arbejdstid, pauser og hvilebrugervirksomhedenartikel 62 ZDR-1
Registrering af arbejdstidbureauet, med data fra brugervirksomhedenregisterloven (ZEPDSV); vejledning fra arbejdsministeriet, 2025
Anmeldelse af en arbejdsulykke til arbejdstilsynetbegge er arbejdsgivere efter ZVZD-1; aftal, hvem der anmelderartikel 41 ZVZD-1
Løn, som bureauet ikke udbetalerbrugervirksomheden, hvis bureauet ikke betalerartikel 62 ZDR-1

Hvad du skal sende bureauet, før medarbejderen kommer

Den første pligt opstår, før medarbejderen ankommer. Du skal oplyse bureauet om alle de krav, medarbejderen skal opfylde, og give det din risikovurdering (artikel 62 ZDR-1). Risikovurderingen er det skriftlige dokument, hvor du fastlægger farerne ved jobbet og foranstaltningerne mod dem (artikel 17 ZVZD-1).

I sikkerhedserklæringen med risikovurderingen fastlægger du også særlige helbredskrav til arbejdet (artikel 17 ZVZD-1). Ud fra den kan bureauet se, hvilken lægeundersøgelse og hvilken oplæring medarbejderen skal have. Send bureauet før arbejdsstart:

  1. en jobbeskrivelse med krav: kvalifikationer, certifikater, erfaring, skift og arbejdssted;
  2. risikovurderingen for jobbet med helbredskravene;
  3. løndata: den overenskomst og de interne regler, der binder dig, lønklassen for et sammenligneligt job samt tillæg for skift-, nat- og overarbejde;
  4. besked, hvis dine ansatte strejker, eller hvis du har opsagt et større antal ansatte inden for de seneste 12 måneder. Udlejede medarbejdere må ikke erstatte strejkende og må ikke bruges efter sådanne opsigelser; bureauet skal have besked inden for otte dage (artikel 59 ZDR-1).

Løndata er ikke en formalitet. En udlejet medarbejder skal hos dig have løn efter den overenskomst og de interne regler, der binder dig (artikel 61 og 63 ZDR-1). Bureauet kan kun beregne lønnen ud fra dine oplysninger. Du svarer for, at de er korrekte og fuldstændige (artikel 62, stk. 5, ZDR-1).

Nogle job er lukket for udlejede medarbejdere. Du må ikke bruge dem, hvor din risikovurdering siger, at eksponeringen for en fare skal tidsbegrænses (artikel 59 ZDR-1). De øvrige forbud og 25 %-reglen gennemgår vores artikel Arbejdsudleje fra Slovenien: hvem er arbejdsgiver og betaler.

Sikkerhed og sundhed på din arbejdsplads

Du har samme ansvar for en udlejet medarbejders sikkerhed som for dine egne ansatte. ZVZD-1 behandler dig som arbejdsgiver, så alle lovens pligter gælder.

  • Sikkerhedserklæring: giv medarbejderen den del, der vedrører vedkommende, når arbejdet begynder. Loven kræver det for alle, der er til stede på arbejdspladsen (artikel 18 ZVZD-1).
  • Information: medarbejderen skal kende farerne og foranstaltningerne på arbejdspladsen, og hvem der står for førstehjælp, brandsikkerhed og evakuering (artikel 37 ZVZD-1). Aftal med bureauet, på hvilket sprog de skriftlige instruktioner gives.
  • Sikkerhedsoplæring: den gives før arbejdsstart og ved hver ændring af arbejdet, i arbejdstiden og uden udgift for medarbejderen (artikel 38 ZVZD-1). Skriv i aftalen, hvem der står for den generelle del, og hvem der står for delen om din arbejdsplads.
  • Personlige værnemidler: arbejdsgiveren skal stille dem til rådighed, hvor arbejdsmiljøet ikke er sikkert trods andre foranstaltninger (artikel 19 ZVZD-1). Efter ZVZD-1 er I begge arbejdsgivere, så aftalen bør sige, hvem der leverer dem, og hvem der kontrollerer, at de bruges.
  • Ulykker: anmeld dem straks til arbejdstilsynet (artikel 41 ZVZD-1). Det gælder en dødsulykke, en ulykke med mere end tre arbejdsdages uarbejdsdygtighed, en ulykke med flere tilskadekomne og en farlig hændelse. Du og bureauet er begge arbejdsgivere her, så aftal, hvem der anmelder, og hvordan I informerer hinanden.

Medarbejderen kan også nægte at arbejde, hvis brugervirksomheden ikke overholder loven, overenskomsten eller sine egne interne regler (artikel 63 ZDR-1). Mangelfuld sikkerhed risikerer altså både en ulykke og et arbejdsstop. En arbejdsinspektør kan desuden pålægge en prøve i sikkerhedsoplæringen hos dig (artikel 38 ZVZD-1).

Arbejdstid, pauser, hvile og registrering af timer

Du har ansvaret for den udlejede medarbejders arbejdstid, pauser og hvile (artikel 62 ZDR-1). Det gælder skiftplanen, overarbejde, pausen under arbejdet samt daglig og ugentlig hvile. Din formand skal holde øje med dem som for egne ansatte.

Registreringen af arbejdstid føres af bureauet som arbejdsgiver. Sådan har det slovenske arbejdsministerium forklaret ændringen af loven om registre på arbejds- og socialområdet (ZEPDSV-B, 23. april 2025). Da arbejdet foregår hos dig, anbefaler ministeriet, at den skriftlige aftale fastlægger, hvordan du sender timerne til bureauet.

Skriv i praksis ned, hvem der registrerer ankomst og afgang, hvem der godkender timerne, og senest hvilken dag i måneden bureauet modtager dem. Ferie holder medarbejderen efter aftale med bureauet og med dig (artikel 63 ZDR-1).

Ligebehandling: løn, goder og ledige stillinger

Mens den udlejede medarbejder arbejder hos dig, gælder ZDR-1, de overenskomster, der binder dig, og dine interne regler (artikel 63 ZDR-1). Det omfatter også de goder, du giver dine egne ansatte i forbindelse med ansættelsen.

Tjek, hvilke goder I har. Tænk på kantine eller måltider under arbejdet, organiseret transport til arbejdet, arbejdstøj og omklædningsrum. Får dine ansatte dem, fordi de er ansat hos dig, skal den udlejede medarbejder også have dem.

Du skal også orientere den udlejede medarbejder om ledige stillinger i virksomheden og give vedkommende samme mulighed for fast ansættelse som dine egne ansatte (artikel 166 ZUTD, den slovenske arbejdsmarkedslov). Beder en fagforening eller et samarbejdsudvalg om det, orienterer du én gang om året om årsagerne til at bruge udlejede medarbejdere og om deres antal (artikel 59 ZDR-1).

Hvad du risikerer, hvis pligterne ikke overholdes

Den største økonomiske risiko er det subsidiære ansvar for løn. Du hæfter for løn og andre ydelser for den tid, der er arbejdet hos dig, hvis bureauet ikke betaler (artikel 62, stk. 6, ZDR-1). Subsidiært betyder, at medarbejderen kan kræve pengene af dig, når bureauet ikke betaler.

Den anden risiko er et bureau uden tilladelse. En brugervirksomhed, der modtager en medarbejder fra et bureau uden tilladelse og registrering, risikerer en bøde på 10.000 til 30.000 euro (artikel 178 ZUTD). For en brugervirksomhed med ti eller færre ansatte er bøden 5.000 til 10.000 euro. Tjek registreringen i det offentlige register over bureauer på podatki.gov.si.

Den tredje risiko er et arbejdsstop. En medarbejder kan nægte at arbejde, hvis loven, overenskomsten eller dine interne regler ikke overholdes hos dig. Forkerte løndata giver en forkert løn, og for de data svarer du.

Tjekliste til den første uge

  1. Før du skriver under: tjek, at bureauet står i registeret, og under hvilket registreringsnummer.
  2. Før arbejdsstart: underskriv den skriftlige aftale, og send bureauet jobbeskrivelse, risikovurdering og løndata.
  3. Fastlæg i aftalen, hvem der leverer værnemidler, hvem der giver oplæringen på din arbejdsplads, hvordan timerne når bureauet, og hvem der anmelder en ulykke.
  4. Første dag: udlever sikkerhedserklæringen, præsenter kontaktpersonerne for førstehjælp og evakuering, og giv oplæringen på arbejdspladsen.
  5. Første uge: tjek, at medarbejderen får de samme goder som dine ansatte, og at skift og hvile holder sig inden for loven.
  6. Ved månedens udgang: send bureauet de godkendte timer og tillæg senest den aftalte dag.

Disse regler gælder arbejde i Slovenien. Ved projekter i Østrig eller Tyskland kommer reglerne i det land, hvor arbejdet udføres, oveni. Hvornår et tysk projekt er arbejdsudleje, og hvornår det er entreprise, forklarer artiklen arbejdsudleje eller entreprise i Tyskland.

Næste skridt

Evroproces d.o.o. er optaget i det slovenske arbejdsministeriums register over bureauer under registreringsnummer 111. Vores medarbejdere inden for produktion, svejsning, industriel klejnsmedearbejde og rørmontage forbliver ansat hos os. Til arbejde i Østrig og Tyskland sørger vi for A1-attester, de blanketter, der dokumenterer, at medarbejderen forbliver forsikret i Slovenien under arbejdet i udlandet.

Planlægger du et projekt eller en produktionsspids i Slovenien, Østrig eller Tyskland, så beskriv behovet på vores side lej arbejdskraft: profil, antal, sted, start og varighed. Vi svarer på forespørgsler inden for 24 timer.

Har du brug for arbejdere til dit projekt?

Evroproces er vikarbureau og rekrutteringsbureau for industrifag i hele Europa — kvalificerede arbejdere, udstationering i orden.

For arbejdsgivere

Ansæt faglærte medarbejdere, fuldt compliant.

Svejsere, elektrikere, låsesmede, VVS-installatører og bygningshold — screenet, autoriseret og klar til udsendelse i hele Europa.

Find medarbejdere
For jobsøgende

Byg din karriere i hele Europa.

Juridiske kontrakter, rettidig lønudbetaling, fuld socialsikring og udplaceringer hos virksomheder, der respekterer håndværket.

Find et job