I denne artikel
Vigtigste pointer
Om der er tale om arbejdsudleje eller Werkvertrag, afgøres af den faktiske udførelse: Hvis dine folk instruerer arbejderne, og de indgår i din virksomhed, er det udleje. Så skal leverandøren have AÜG-tilladelsen, kontrakten skal udtrykkeligt betegnes som udleje og navngive hver arbejder før indsatsen, og ligebehandling og 18 måneders maksimal varighed gælder. Til virksomheder i byggebranchen må arbejdere kun undtagelsesvis udlejes (§ 1b AÜG), og derfor er en Werkvertrag under egen ledelse som regel den lovlige vej der.
Hvilken model der gælder, afgøres ikke af kontraktens overskrift, men af, hvem der hver dag fortæller arbejderne, hvad de skal lave. Hvis din mester leder dem, og de indgår i din organisation, er det Arbeitnehmerüberlassung (arbejdsudleje, vikarudlejning). Så skal leverandøren have tilladelse efter AÜG (Arbeitnehmerüberlassungsgesetz, den tyske lov om arbejdsudleje). Kontrakten skal udtrykkeligt hedde sådan før første indsats, og hver arbejder skal være navngivet.
Skylder leverandøren derimod et bestemt resultat og leder sit sjak med egen formand, er det en Werkvertrag (entreprisekontrakt, hvor entreprenøren skylder et resultat). På en byggeplads i byggebranchen giver § 1b AÜG ofte svaret på forhånd: Udleje af arbejdere er her som udgangspunkt forbudt.
Indlægget beskriver tysk ret for opgaver i Tyskland, status pr. 25. september 2026. Det er en generel orientering, ikke juridisk rådgivning. Udgiver er Evroproces. Vi tilbyder udleje gennem Evroproces d.o.o. og Werkvertrag gennem EP Montaža d.o.o.
Forskellen: Hvem giver instrukserne?
Loven trækker selv grænsen. Efter § 1 Abs. 1 Satz 2 AÜG er arbejdere udlejet, når de indgår i arbejdsorganisationen hos Entleiher (brugervirksomheden, dvs. dig) og følger dennes instrukser. Entleiher er den virksomhed, hvor de arbejder. Ved en Werkvertrag efter § 631 BGB (Bürgerliches Gesetzbuch, den tyske civillovbog) skylder entreprenøren derimod at fremstille et aftalt værk, altså et resultat. Entreprenøren organiserer selv sine folk.
Det, der står i kontrakten, tæller kun, så længe praksis passer til den. Hvis kontrakten og den faktiske udførelse strider mod hinanden, er udførelsen afgørende (§ 12 Abs. 1 Satz 2 AÜG). Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt der overhovedet foreligger et ansættelsesforhold (§ 611a Abs. 1 BGB).
| Spørgsmål | Arbejdsudleje | Werkvertrag (entreprise) |
|---|---|---|
| Hvad skyldes? | arbejdskraft i en periode | et bestemt resultat (§ 631 BGB) |
| Hvem instruerer arbejderne? | dig som Entleiher | entreprenørens formand |
| Hvem står inde for resultatet? | der skyldes intet værk; du leder arbejdet | entreprenøren |
| Kræves tilladelse? | ja, efter § 1 AÜG | nej |
| Betegnelse i kontrakten | udtrykkeligt »Arbeitnehmerüberlassung«, arbejderne navngivet på forhånd (§ 1 Abs. 1 Satz 5–6 AÜG) | beskrevet værk, pris, aflevering |
| Løn til arbejderne | som dine sammenlignelige ansatte (§ 8 AÜG) | mindst de ufravigelige vilkår efter AEntG, fx mindstelønnen |
| Maksimal varighed | 18 måneder pr. arbejder hos dig (§ 1 Abs. 1b AÜG) | ingen i AÜG |
| På byggepladser i byggebranchen | som udgangspunkt forbudt for arbejdere (§ 1b AÜG) | muligt |
| Anmeldelse til Zoll (den tyske toldmyndighed) | af den udenlandske Verleiher (bureauet) (§ 18 Abs. 3 AEntG) | af den udenlandske arbejdsgiver (§ 18 Abs. 1 AEntG, § 16 MiLoG) |
| A1-attest | ja, for hver arbejder | ja, for hver arbejder |
Anmeldelse til Zoll er obligatorisk, når der gælder ufravigelige arbejdsvilkår efter AEntG (Arbeitnehmer-Entsendegesetz, den tyske udstationeringslov). Det samme gælder, når branchen står i § 2a i Schwarzarbeitsbekämpfungsgesetz (SchwarzArbG, loven mod sort arbejde), herunder byggebranchen. I byggebranchen skal hver arbejder desuden have sit ID-dokument med og vise det til Zoll på forlangende (§ 2a SchwarzArbG). A1-attesten er den blanket, der dokumenterer, at arbejderen forbliver socialt sikret i Slovenien under udstationeringen. Det gælder ved udstationering inden for EU i op til 24 måneder (IHK Köln).
Hvornår arbejdsudleje passer, og hvad der så er pligt
Udleje passer, når arbejderne skal indgå i dit team. Din mester fordeler dem, de arbejder efter din vagtplan, og du vil kunne flytte enkelte arbejdere med kort varsel. Typiske eksempler er produktion, værksted, vedligeholdelse og montage i en industrivirksomhed. Pligterne begynder før første arbejdsdag:
- Kontrollér tilladelsen. Verleiher skal have tilladelse efter § 1 AÜG. Bureauet skal i kontrakten oplyse, om det har tilladelsen (§ 12 Abs. 1 Satz 3 AÜG). Bed om at se afgørelsen fra Bundesagentur für Arbeit, den tyske arbejdsformidling, og kontrollér udløbsdatoen.
- Kontrakt i tekstform og med korrekt betegnelse. Kontrakten skal foreligge i tekstform, så en e-mail er nok (§ 12 Abs. 1 Satz 1 AÜG). Den skal udtrykkeligt betegnes »Arbeitnehmerüberlassung«, før en arbejder begynder hos dig (§ 1 Abs. 1 Satz 5 AÜG).
- Navngiv hver arbejder på forhånd. Før indsatsen navngiver du og Verleiher hver person med henvisning til denne kontrakt, som regel med en navneliste (§ 1 Abs. 1 Satz 6 AÜG). Det gælder også en afløser.
- Lever dine oplysninger. Du angiver i kontrakten opgaven, den nødvendige kvalifikation og de væsentlige arbejdsvilkår. Det omfatter den løn, som dine sammenlignelige ansatte får (§ 12 Abs. 1 Satz 4 AÜG).
- Planlæg ligebehandling. I tiden hos dig skal Verleiher give arbejderen de samme væsentlige arbejdsvilkår og den samme løn som dine sammenlignelige ansatte (§ 8 Abs. 1 AÜG). En overenskomst kan fravige dette, for lønnens vedkommende som regel kun i de første ni måneder (§ 8 Abs. 2 og 4 AÜG). Din egen lønklasse er derfor udgangspunktet for prisen.
- Overhold den maksimale varighed. Den samme arbejder må højst være udlejet til dig i 18 måneder i træk. Tidligere indsatser tæller med, hvis der højst er tre måneder imellem (§ 1 Abs. 1b AÜG).
- Zoll og A1. Et bureau med hjemsted i udlandet anmelder hver udleje skriftligt og på tysk til Zoll, før den begynder (§ 18 Abs. 3 AEntG). Bed om kvitteringen og om A1-attesten for hver arbejder. Hvordan anmeldelsesportalen fungerer, viser vores indlæg om registrering af udstationering i Zoll-portalen.
Hvordan udleje foregår hos os, fra kontrakt til første vagt, kan du læse på siden arbejdsudleje forklaret.
Hvornår en entreprise passer, og hvordan den forbliver en
En Werkvertrag passer, når du køber et afgrænset resultat. Et eksempel: at få en rørstrækning monteret, svejst og prøvet efter dine tegninger og afleveret klar til godkendelse. Entreprenøren planlægger, hvem der arbejder hvornår, leder sjakket med egen formand og hæfter for mangler. Du betaler for resultatet, fx som fast pris eller efter opmåling.
Om en Werkvertrag forbliver en Werkvertrag, viser sig i hverdagen. IHK Köln (Industrie- und Handelskammer Köln, handelskammeret i Köln) nævner disse kendetegn: entreprenørens frihed til selv at træffe beslutninger, hans forretningsrisiko og et konkret bestemt resultat. Dertil kommer betaling for netop dette resultat, og at arbejderne ikke indgår i din virksomhed. Afprøv dit projekt med disse spørgsmål:
- Hvem fortæller den enkelte svejser, hvad han skal lave i dag: din mester eller entreprenørens formand?
- Står arbejderne på din vagtplan, stempler de ind i din tidsregistrering, og godkender du deres ferie?
- Arbejder de blandet i dine teams eller i et afgrænset område?
- Hvem beslutter, om en arbejder skal udskiftes?
- Fakturerer entreprenøren et resultat eller timer gange sats for navngivne personer?
Under en Werkvertrag må du fastlægge resultatet, kontrollere fremdriften, godkende værket og reklamere over mangler. Dine ønsker går til entreprenørens formand, ikke til den enkelte arbejder. Hvis de ærlige svar på spørgsmålene ovenfor lyder »dig«, »ja« og »timer«, er det udleje, uanset hvad der står i kontrakten.
Med en udenlandsk entreprenør kommer der flere pligter til. Entreprenøren anmelder beskæftigelsen til Zoll, før arbejdet begynder (§ 18 Abs. 1 AEntG, § 16 MiLoG), hvor MiLoG er Mindestlohngesetz, den tyske mindstelønslov. Entreprenøren skal mindst give de ufravigelige arbejdsvilkår, fx mindsteløn og minimumsferie. I byggebranchen tilmelder han sine arbejdere hos SOKA-BAU (byggebranchens feriekasse). Hører arbejdet til et tilladelsespligtigt håndværk i bilag A til Handwerksordnung (den tyske håndværkslov), anmelder han på forhånd den grænseoverskridende ydelse hos det kompetente Handwerkskammer (håndværkskammer), oplyser IHK Köln.
To pligter påhviler dig selv. For det første hæfter du for nettomindstelønnen til arbejderne hos din entreprenør, hans underentreprenører og deres bureauer. Du hæfter som selvskyldnerkautionist (§ 14 AEntG, § 13 MiLoG). Arbejderne kan altså gå direkte til dig uden først at sagsøge entreprenøren.
For det andet tilbageholder du ved byggeydelser 15 % af fakturaen som Bauabzugsteuer (tysk kildeskat på byggeydelser) og indbetaler beløbet til skattevæsenet (Finanzamt). Det gælder, medmindre entreprenøren fremlægger en gyldig Freistellungsbescheinigung (fritagelsesattest) efter § 48b EStG (Einkommensteuergesetz, den tyske indkomstskattelov), dvs. en attest fra skattevæsenet, der fritager for fradraget. Uden attest bortfalder fradraget kun, hvis dine betalinger til denne entreprenør forventes at blive under 5.000 euro om året (§ 48 Abs. 1 og 2 EStG).
På byggepladsen: hvad § 1b AÜG tillader
For byggebranchen har loven en særlig regel. Arbejdsudleje til virksomheder i byggebranchen er ikke tilladt til arbejde, som normalt udføres af arbejdere (§ 1b Satz 1 AÜG). Det gælder manuelt håndværksarbejde som svejsning, montage eller rørlægning, ikke funktionærarbejde som byggeledelse.
Loven har tre undtagelser. Udleje er tilladt, når almengyldige overenskomster, dvs. overenskomster som staten har gjort bindende for hele branchen, åbner for det mellem de involverede virksomheder. Det er tilladt mellem byggevirksomheder, når den udlejende virksomhed i mindst tre år har været omfattet af de samme rammeoverenskomster og overenskomster om sociale kasser. Det er byggebranchens overenskomster, herunder den, der gør bidrag til SOKA-BAU obligatoriske (§ 1b Satz 2 AÜG).
Også en byggevirksomhed fra et andet EØS-land må udleje. Betingelsen er, at den i mindst tre år overvejende har udført arbejde under de samme rammeoverenskomster og overenskomster om sociale kasser som din virksomhed (§ 1b Satz 3 AÜG).
For din beslutning betyder det følgende. Er din virksomhed en byggevirksomhed, og skal arbejderne udføre håndværksarbejde sammen med dine folk, er en Werkvertrag med en entreprenør under egen ledelse som regel den lovlige vej. Udleje kommer kun på tale, hvis leverandøren kan dokumentere en af undtagelserne.
Er din virksomhed derimod en industrivirksomhed, fx en fabrik, et værft eller en anlægsbygger uden for byggebranchen, gælder § 1b ikke. Så står begge modeller åbne for dig. En overtrædelse af § 1b kan koste både Verleiher og Entleiher en bøde på op til 30.000 euro hver (§ 16 Abs. 1 Nr. 1f og Abs. 2 AÜG).
Hvis entreprisen i virkeligheden er udleje
En Scheinwerkvertrag (proforma-entreprise) er en Werkvertrag, der i praksis fungerer som udleje. Konsekvenserne rammer først og fremmest dig som bestiller. Kontrakten var ikke udtrykkeligt betegnet som arbejdsudleje, og arbejderne var ikke konkretiseret på forhånd. Derfor er ansættelseskontrakten mellem leverandøren og arbejderen ugyldig (§ 9 Abs. 1 Nr. 1a AÜG). I stedet anses der ved lov at være opstået et ansættelsesforhold mellem dig og arbejderen (§ 10 Abs. 1 AÜG).
Det gælder også, når leverandøren har en AÜG-tilladelse. En tilladelse »for en sikkerheds skyld« redder ikke en forkert betegnet kontrakt, for pligten til betegnelse gælder ved siden af tilladelsespligten. Mangler tilladelsen helt, er kontrakten allerede af den grund ugyldig (§ 9 Abs. 1 Nr. 1 AÜG). I begge tilfælde kan arbejderen fastholde sin kontrakt med leverandøren. Det kræver en skriftlig erklæring inden for en måned, som han forinden personligt har fremvist på et lokalt Agentur für Arbeit (§ 9 Abs. 1 og 2 AÜG).
Dertil kommer bøder. Hvis du lader en arbejder fra et bureau uden tilladelse arbejde hos dig, risikerer du op til 30.000 euro. Det samme beløb gælder hver gang, udlejen ikke er betegnet, eller personen ikke er konkretiseret (§ 16 Abs. 1 Nr. 1a, 1c, 1d og Abs. 2 AÜG). Zoll er den kompetente myndighed i disse sager (§ 16 Abs. 3 AÜG).
Begge modeller hos Evroproces
Ved udleje forbliver vores arbejdere ansat hos Evroproces d.o.o., er forsikret i Slovenien med A1-attest og får deres løn fra os. Vi formidler ingen til direkte ansættelse hos dig.
Ved udleje er din aftalepart Evroproces d.o.o. Selskabet er registreret i det slovenske register over udlejningsbureauer under nummer 111. Det har tilladelse til arbejdsudleje fra Bundesagentur für Arbeit, Agentur für Arbeit Nürnberg, gyldig til 29. april 2027. Vi udlejer også arbejdskraft til byggevirksomheder i Tyskland, i det omfang § 1b AÜG tillader det.
Ved en Werkvertrag er din aftalepart EP Montaža d.o.o. Selskabet udfører arbejdet som underentreprenør under egen ledelse og er tilmeldt SOKA-BAU. Til byggeydelser har det en Freistellungsbescheinigung efter § 48b EStG, gyldig til 9. marts 2027. Den tyske udlejningstilladelse og fritagelsesattesten er offentliggjort på vores side med virksomhedsdokumenter.
Anmeldelsen til Zoll klarer hvert selskab selv: Evroproces d.o.o. ved udleje, EP Montaža d.o.o. ved en Werkvertrag. Hører arbejdet til et tilladelsespligtigt håndværk i bilag A, anmelder EP Montaža den grænseoverskridende ydelse til det kompetente Handwerkskammer, før arbejdet begynder.
Ved montageopgaver i Tyskland og Østrig stiller vi indkvartering til rådighed og betaler for den. Hvad du bør kræve af enhver leverandør på forhånd, står i vores tjekliste over licenser og dokumenter. Hvordan udleje fungerer efter slovensk ret, forklarer vores indlæg om arbejdsudleje fra Slovenien.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg give en arbejder instrukser under en Werkvertrag? Arbejdsmiljø- og sikkerhedsreglerne på dit område gælder for alle, der arbejder der. Hvordan, hvornår og af hvem arbejdet udføres, bestemmer entreprenøren under en Werkvertrag. Dine krav til resultatet retter du til hans formand.
Kan vi skifte model under projektet? Ja, hvis arbejdet faktisk ændrer sig. Ved udleje skal kontrakt, betegnelse og navneliste være på plads, før arbejderne begynder i den nye form hos dig. En kontrakt, der blot har fået nyt navn uden ændret praksis, hjælper ikke, for det er udførelsen, der tæller.
Næste skridt
Beskriv arbejdet for os, ikke kun antallet af folk: Skal arbejderne indgå i dit team, eller har du brug for et afgrænset resultat? Oplys desuden fag, antal, arbejdssted, start og varighed, og om din virksomhed hører til byggebranchen. Med disse oplysninger sender du din forespørgsel via siden lej arbejdskraft. Vi svarer som regel inden for 24 timer.
Kilder og videre læsning
- 01Arbeitnehmerüberlassungsgesetz (AÜG) § 1 Arbeitnehmerüberlassung, Erlaubnispflicht — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 02AÜG § 1b Einschränkungen im Baugewerbe — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 03AÜG § 8 Grundsatz der Gleichstellung — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 04AÜG § 9 Unwirksamkeit — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 05AÜG § 10 Rechtsfolgen bei Unwirksamkeit — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 06AÜG § 12 Rechtsbeziehungen zwischen Verleiher und Entleiher — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 07AÜG § 16 Ordnungswidrigkeiten — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 08Bürgerliches Gesetzbuch (BGB) § 611a Arbeitsvertrag — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 09BGB § 631 Vertragstypische Pflichten beim Werkvertrag — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 10Arbeitnehmer-Entsendegesetz (AEntG) § 14 Haftung des Auftraggebers — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 11AEntG § 18 Meldepflicht — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 12Mindestlohngesetz (MiLoG) § 13 Haftung des Auftraggebers — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 13MiLoG § 16 Meldepflicht — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 14Schwarzarbeitsbekämpfungsgesetz (SchwarzArbG) § 2a Mitführungs- und Vorlagepflicht von Ausweispapieren — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 15Einkommensteuergesetz (EStG) § 48 Steuerabzug (Bauabzugsteuer) — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 16EStG § 48b Freistellungsbescheinigung — gesetze-im-internet.de (2026-09-25)gesetze-im-internet.de
- 17Einsatz von ausländischen Subunternehmen — IHK Köln (2026-09-25)ihk.de


