Arbejdsudleje fra Slovenien: hvem er arbejdsgiver og betaler

Slovensk ret kender to adskilte aktiviteter, som virksomheder i daglig tale dækker med de samme ord. Den første er zagotavljanje dela delavcev uporabniku (ZUTD artikel 163; ZDR-1 artikel 59–63), arbejdsudleje: medarbejderen er ansat hos bureauet og arbejder hos dig, efter dine anvisninger, med dit udstyr og i din produktionsproces. Den anden er posredovanje zaposlitve, jobformidling (ZUTD artikel 25): bureauet finder en kandidat og henviser vedkommende til dig, og du ansætter.

Den praktiske konsekvens: Et tilbud med overskriften kadrovska agencija siger endnu intet om, hvad du køber. Stil ét spørgsmål: Hvem underskriver ansættelseskontrakten med medarbejderen? Bureauet: så er det arbejdsudleje, og leverandøren skal stå i registret. Dig: så er det jobformidling, og når søgningen er slut, bærer du alle arbejdsgiverforpligtelser selv.

Hos Evroproces forbliver medarbejderne altid ansat hos os: Vi finder, kontrollerer og udvælger medarbejderne selv, og de arbejder på dit projekt eller i din produktion. Vi formidler ikke kandidater til direkte ansættelse hos kunden. Hvordan udvælgelsen foregår, står på vores side om rekrutteringsbureauet; hvordan selve udlejningen fungerer, på siden arbejdsudleje forklaret.

Arbejdsudleje omfatter to kontrakter og tre parter. Bureauet indgår en ansættelseskontrakt med medarbejderen (ZDR-1 artikel 59) og en skriftlig aftale om udlejningen med dig (artikel 62). Medarbejderen følger dine anvisninger (artikel 63); bureauet betaler lønnen.

Hvad du betaler: Bureauet fakturerer dig for den tid, medarbejderen har arbejdet hos dig. Fordi den udlejede medarbejder under udlejningen skal have løn og vilkår efter den overenskomst og de interne regler, der gælder for dig (ZDR-1 artikel 61 og 63), er udgangspunktet for prisen din egen lønramme for en sammenlignelig stilling; sociale bidrag, tillæg og bureauets ydelse kommer oveni. Medarbejderen betaler intet.

En konsekvens, indkøbere let overser: For løn og andre ydelser fra ansættelsesforholdet i den periode, medarbejderen har arbejdet hos dig, hæfter du som brugervirksomhed subsidiært (ZDR-1 artikel 62, stk. 6). Betaler bureauet ikke, kan medarbejderen rette kravet mod dig. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem du vælger, og om leverandøren står i registret.

ZDR-1 sætter tre slags grænser for brugervirksomheden. Den første er talmæssig: Udlejede medarbejdere må hos dig ikke udgøre mere end 25 % af dine egne ansatte, medmindre en brancheoverenskomst bestemmer andet. Udlejede medarbejdere, der er fastansat hos bureauet, tæller ikke med, og grænsen gælder ikke for små arbejdsgivere, dvs. arbejdsgivere med ti eller færre ansatte (artikel 59, stk. 3, og artikel 5). Planlægger du et større hold, så tjek din brancheoverenskomst og spørg bureauet, hvordan dets medarbejdere er ansat.

Den anden er forbud. Du må ikke bruge udlejede medarbejdere til at erstatte strejkende ansatte; ikke, hvis du inden for de seneste 12 måneder har opsagt et større antal ansatte; ikke på job, hvor din risikovurdering fastsætter tidsbegrænset eksponering for farer; og ikke i andre tilfælde, som brancheoverenskomsten fastlægger (artikel 59, stk. 2). Strejke eller masseafskedigelse skal du meddele bureauet inden otte dage (artikel 59, stk. 4).

Den tredje er ligebehandling. Under udlejningen er medarbejderen omfattet af ZDR-1, din overenskomst og dine interne regler, herunder de goder, du giver dine egne ansatte (artikel 63, stk. 2 og 3). Beder fagforeningen, samarbejdsudvalget eller medarbejderrepræsentanten om det, skal du én gang om året oplyse begrundelsen for brugen af udlejede medarbejdere og deres antal (artikel 59, stk. 5).

Den skriftlige aftale mellem dig og bureauet skal være indgået, før arbejdet begynder, og nærmere fastlægge parternes gensidige rettigheder og pligter samt medarbejderens og brugervirksomhedens rettigheder og pligter (ZDR-1 artikel 62, stk. 2). Loven foreskriver ingen blanket, men praksis viser, hvad der ikke må mangle:

Ved udlejningen skal medarbejderen have skriftlig besked om brugervirksomheden, arbejdsvilkårene der og sine rettigheder og pligter (artikel 62, stk. 4). Kan et bureau ikke vise dig den besked, når du spørger, siger det noget om resten af papirarbejdet. Hvad du bør kræve af en leverandør, der udstationerer til Tyskland, er samlet i vores tjekliste over licenser og dokumenter hos en bemandingspartner.

Kun en arbejdsgiver, der har fået tilladelse fra det ministerium, der har ansvaret for arbejde, og som er optaget i registret over indenlandske juridiske og fysiske personer for arbejdsudleje, eller, hvis den har hjemsted i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz, i fortegnelsen over udenlandske personer, må udleje medarbejdere (ZUTD artikel 163 og 167). Du som brugervirksomhed må kun modtage udlejede medarbejdere fra en sådan arbejdsgiver (ZUTD artikel 166, stk. 2).

Hvad du risikerer uden tjek: En brugervirksomhed, der modtager en udlejet medarbejder fra en arbejdsgiver uden tilladelse og registrering, straffes med en bøde på 10.000 til 30.000 euro, en brugervirksomhed med ti eller færre ansatte med 5.000 til 10.000 euro og den ansvarlige person med 4.000 euro (ZUTD artikel 178). En leverandør uden tilladelse risikerer op til 50.000 euro (artikel 179). Dertil kommer den subsidiære hæftelse for løn fra forrige afsnit.

Betingelserne for registrering blev skærpet med ændringsloven ZUTD-I (Republikken Sloveniens lovtidende nr. 70/2025, i kraft fra 20. september 2025): Bankgarantien er nu mindst 100.000 euro mod tidligere 30.000 euro, et bureau med hjemsted i et andet EU-, EØS-land eller Schweiz skal have en filial i Slovenien, hovedaktiviteten skal være udlejning af arbejdskraft, og leverandøren må ikke i de seneste to år have endelige bøder for brud på ansættelsesretten eller ubetalt løn (ZUTD artikel 164). Allerede registrerede bureauer havde seks måneder fra ikrafttrædelsen, dvs. indtil 20. marts 2026, til at dokumentere, at de opfylder de nye betingelser. Nævner en leverandørs hjemmeside stadig en garanti på 30.000 euro, er teksten forældet.

Arbejdsudleje efter slovensk ret regulerer forholdet mellem dig, bureauet og medarbejderen, så længe medarbejderen arbejder i Slovenien. Sender et slovensk bureau sine medarbejdere til dit projekt i Østrig eller Tyskland, består det forhold, og værtslandets regler kommer oveni: A1-attesten for social sikring, udstationeringsanmeldelsen og lønreglerne i det land, hvor arbejdet udføres. For at udleje medarbejdere i Tyskland skal bureauet ud over den slovenske registrering have den tyske tilladelse efter § 1 AÜG (Erlaubnis zur Arbeitnehmerüberlassung). Den anden vej, tysk ret kender, er en entreprisekontrakt (Werkvertrag): En underleverandør leverer et aftalt omfang med eget hold og egen ledelse og udlejer ingen medarbejdere til dig. Det samme princip gælder, hvis et projekt ligger i Danmark: Det slovenske forhold består, og de danske udstationeringsregler kommer oveni; dem har vi beskrevet i indlægget om RUT-registrering og boligregler for udstationerede.

Evroproces d.o.o. er optaget i MDDSZ-registret (nummer 111) og har den tyske AÜG-tilladelse, så vi kan udleje medarbejdere til brugervirksomheder i Slovenien og Tyskland og udstationere dem til Østrig og Tyskland som vores egne ansatte med A1-attester og gennemførte anmeldelser. Vi påtager os også nye projekter i Danmark, Sverige og Norge. Ved montagearbejde i Tyskland og Østrig stiller og betaler vi indkvarteringen. Hvad det betyder, når en del af holdet kommer som underentreprise med egen ledelse, og hvad du bør kræve af enhver ekstern leverandør, gennemgår vores indlæg om eksterne EU-industriarbejdere.

Må jeg selv ansætte en udlejet medarbejder, når udlejningen slutter? Ja. Bureauet må hverken forhindre eller begrænse det (ZUTD artikel 165, stk. 1), og du skal give udlejede medarbejdere adgang til oplysninger om ledige stillinger og samme mulighed for fastansættelse som dine egne ansatte (artikel 166). Ingen må opkræve medarbejderen eller kandidaten noget for det (artikel 165, stk. 3).

Hvad hvis jeg har brug for medarbejderen i kortere tid end aftalt? At dit behov ophører før tid, er ikke grund til at afslutte medarbejderens tidsbegrænsede kontrakt; bureauet betaler løn under fravær, indtil den udløber (ZDR-1 artikel 60, stk. 3). Hvordan det slår igennem i dit forhold til bureauet, afgør aftalen, og derfor skal opsigelsesvarslet stå skrevet.

Må et bureau med hjemsted i Østrig eller Kroatien udleje medarbejdere i Slovenien? Ja, hvis det er optaget i ministeriets fortegnelse over udenlandske juridiske og fysiske personer og siden ZUTD-I har en filial i Slovenien (ZUTD artikel 164 og 169). Tjek fortegnelsen, ikke kun registret.

Skal et rekrutteringsbureau have tilladelse til jobformidling? Som markedsydelse nej; ZUTD begrænser den ikke, kun registrering af erhvervsaktiviteten (SKD 78.100) kræves. En koncession fra ministeriet kræves kun for at levere offentlige arbejdsmarkedsydelser (ZUTD artikel 85 og 86). En registrering siger derfor noget om arbejdsudleje, ikke om rekrutteringsrådgivning.

Har du tilbud med forskellige betegnelser foran dig, så gør dem sammenlignelige med to spørgsmål: Hvem bliver medarbejderens arbejdsgiver, og under hvilket registreringsnummer er leverandøren optaget. Har du brug for arbejdskraft til produktion, metalindustri eller en byggeplads i Slovenien, Østrig eller Tyskland, så beskriv projektet på vores side lej arbejdskraft: profil, antal, sted, start og varighed. Vi vender normalt tilbage inden for 24 timer med tilgængelighed og fortæller, hvilken model der passer til din sag. Hele ydelsen med udstationering og dokumentation er beskrevet på siden om vores vikarbureau.